TYRKISKE HUNDE

second home dogs

Om os



Silas Holst, København

Silas er ambassadør for foreningen, her er hans historie på hvorfor han startede dette projekt....

Jeg var i 2015 i Tyrkiet for at se på en lejlighed.

I området omkring bygningerne i,hvor jeg kiggede på lejlighed gik der en lille hund som ingen ejer havde,jeg gav hende mad og vand og forelskede mig i hende. Jeg døbte hende Fruity og

bestemte mig for at hun skulle med til Danmark, det var nemmere sagt end gjort, så jeg fik kontakt med Liss som hjalp mig med alt der praktiske med at få en hund hjem fra Tyrkiet.

jeg besluttede at ville gøre noget for hundene hernede, og hvis nogen ligesom jeg fandt en hund på en ferie som de ville adopterer, kunne være behjælpelig med at få vejledning af os.

Efter Fruity havde været i pleje i Tyrkiet i 4 måneder pga div vacciner mm, tog jeg derned for at hente hende. Gensyns glæden var helt specielt og jeg kunne endelig få hende med hjem til Danmark.

Fruity er faldet godt til og nyder sit nye liv her i Danmark.


Tina Corneliussen, København

Jeg har boet og arbejdet i Alanya 7 år. Har viet mit liv til landet, solen, kulturen og ikke mindst hundene.

Efter jeg kom tilbage til dk, har jeg 5-6 gange om året været afsted for at fodre hunde og tjekke op på dem. Mit hjerte banker for alle de kære gade hunde, der hverken har hjem, mad eller vand. Nogle er blevet påkørt og skal til dyrlæge. Andre er så afkræftede at det er nødvendigt de får er sted at være hvor der er fred og ro samt mad og vand så de kan komme sig.

Jeg har selv taget 2 hunde med hjem fra Alanya og jeg har siden fløjet mange andre hunde til dk så de kunne få nye familier med masser af kærlighed


Janni Thermann, Lemvig

I 2012 var vi på ferie i Tyrkiet, den første dag vi var på stranden, kom en stor hund hen til mig og jeg så at hans øjne var næsten helt lukkede pga øjn betændelse og hans hud var helt rød af eksem.

Trods det, var han en meget kontakt søgende og glad hund, jeg gav han vand og lidt mad jeg havde med.

Han gik hen under en gangbro, hvor jeg opdagede han lagde sig ned til en noget yngre mere sky hund, som han beskyttede.

Jeg besøgte de to hunde flere gange i løbet af de næste par dage, med mad og vand, i mens jeg havde kontakt til Danmark om de kunne finde nogle hjemmeside eller lign, som kunne hjælpe mig dernede med at gøre noget for hundene, da jeg før selv havde adopteret to hunde fra Grækenland.

Der var ikke nogen man kunne få hjælp fra på daværende tidspunkt, så jeg tog de 2 hunde til den lokale dyrlæge, som behandlede dem og startede vacc. program samt tog blodprøver på dem, de 2 skulle med til Dk koste hvad det vil….

Det blev en dyr omgang, fordi jeg ikke havde foreningens hjælp(endnu)… 4 måneder efter rejste jeg på egen hånd derned og tog dem med hjem. Jeg besluttede at jeg ville gøre hvad jeg kunne få at flere hunde i Tyrkiet kunne få hjælp.

Til alt held fandt jeg frem til Liss Markussen, og siden er det gået stærkt. Vores netværk vokser og det er fantastisk at være med til at starte denne forening op. Jeg håber at vi kan være med til at gøre en forskel og redde en masse hunde fra en uvis fremtid..

Tusinde tak til min mand, som holder mig ud når jeg snakker om hunde meget af tiden, men man siger jo – at hvad hjertet er fyldt med løber munden over med…

I øjeblikket har vi 4 skønne hunde, 2 dansker, 1 serber og 1 tyrker.. Det er dejligt at se hvordan de adopteret hunde blomstre og nyder liver dag for dag.


Heidi Vase, Randers

Jeg har været på ferie i Tyrkiet en del gange, og hver gang jeg skulle hjem fra ferie var det med et ønske om at vende tilbage. Jeg elsker kulturen, solen, stranden og i sær hundene. Så da jeg var med min søn på ferie igen i 2017, tog jeg beslutningen om at anskaffe en feriebolig i Alanya. Ved lejligheds komplekset, var hunden Jasmin. Hun gemte sig i buske eller lignende i dag timerne for solen men også for at hun ikke at ville blive jaget væk, og så kom gerne frem og lå på fliserne, om aftenen når det var mørkt, så var hun der stort altid at finde. Jasmin var så kærlig og sød, og jeg kunne slet ikke bære i mit hjerte at hun skulle leve dernede på gaden, til en uvis skæbne, et sted største delen af menneskerne ikke kunne lide hende. Jasmin var den første hund sådan rigtig havde kontakt med og som jeg prøvede at hjælpe. Til mit held fandt jeg frem til Second Home Dogs, hvor jeg var i kontakt med både Janni og Tina. Dette førte til at Jasmin nu er i danmark, hvor hun lever et skønt og trygt liv i en sød familie, og jeg får chancen for at være med til at hjælpe andre hunde sammen med Second Home Dogs.